Klubben har et bredt udvalg af kajakker i forskellige størrelser, materialer og med forskellige egenskaber. Som medlem har du dermed mulighed for at finde den kajak, der passer dig bedst og som er hensigtsmæssig til det formål, som du vil bruge den til.
Overordnet set gælder, at der ikke findes én kajak, som er den bedste. Det der er rigtigt for den ene er forkert for en anden. Desuden er det vigtigt at huske, at den ene kajak ikke er bedre end den anden. De er blot lavet til forskellige formål og kropstyper.
Der er lavet et utal af forskellige kajakker i meget varierende form, materiale og pris. Hvilken kajak der er den rigtige for dig afhænger bl.a. af, hvad du skal bruge den til, hvilket niveau du selv er på, og hvordan din kropsbygning er. Nogle kajakker sælges som såkaldte "allround"-kajakker. Det vil sige, at de kan lidt af det hele - men samtidig at der er indgået nogle kompromier, for at gøre kajakken egnet til flere forskellige formål. Andre kajakker er designet meget specifikt til et enkelt formål så som at være retningsstabile og hurtige, men vil så ikke være så gode til fx. at lave skarpe sving.
Vi opfordrer alle medlemmer til at prøve de mange forskellige klubkajakker af. Husk også at registrere alle dine ture på rokortet. Det hjælper os med at holde styr på, hvilke både der benyttes mest og mindst, og gør det lettere for os at tilpasse flåden efter behov.
Nedenunder kan du læse mere information om alle vores klubkajakker.
Vi har den i:
Det danske design er særligt af flere årsager. En af dem var, at det var første gang at en kajak blev designet og støbt med den lille pakluge foran cockpittet. Dengang var det nemlig noget, som de øvrige producenter eftermonterede. Det nye design var der en hel del, der var glade for, og denne detalje er gået igen i senere kajakdesigns.
Play er som navnet antyder en kajak, der er lavet til leg. Det betyder, at den er særdeles velegnet til teknik, leg og bølger. Den er et godt bud for roeren, der vil have en legesyg kajak til sjov i bølgerne. Det er en kajak som reagerer meget hurtigt, sikkert og ikke mindst præcist når der er skum på bølgetoppen. Kajakkernes markante spring og hårde skulder, gør at Play reagerer kontant og præcist på både styretag og kantning. Arrow Play kajakkerne er designet for at opnå stor sødygtighed og en let håndtering på vandet.
Kajakken har et lavt bagdæk, så den er velegnet til at rulle, hvilket er rigtig smart, når man er ude og lege i bølgerne.
Den korte vandlinje, at der er tale om en ret langsom kajak. Den er helt klart ikke lavet til at ro hurtigt eller lige ud. Her kan man godt opleve at være bagerst i gruppen.
Vi har den i:
Nuka er i lighed med Play dansk designet og så dagens lys allerede i 2010. Den er tænkt som en slags nemmere lillesøster til den mere iltre Play. Hvor Play er designet til leg og teknik og til gengæld er langsommere at ro, så er Nuka mindre i størrelsen, men har en længere vandlinje. Det vil sige, at den har et fartoptimeret skrogdesign, hvilket gør den mere letroet end Play. Det tiltalte en meget stor gruppe roere – og Nuka blev rigtig populær.
Da Nuka så dagens lys blev den kun lavet i én variant kaldet: Nuka GT. GT står for Grand Touring og henviser til, at der er er tale om en kajak, der er designet til at ro touring – altså længere ture med tempo. Da der kun var én størrelse til at starte med, at hed den ikke LV – da der ikke var behov for at adskille den fra andre størrelser.
Vandlinje og af design hellere vil ro ligeud end at dreje. Retningsstabiliteten er en stor fordel på de længere ture i lidt blæsevejr, som vi jo ofte har i Danmark.
Kajakken er designet til at opnå en god acceleration og et lettere glid i vandet. Nuka er for den mindre roer der værdsætter en kajak, der reagerer kontant på enhver bevægelse, både i bølger og på fladt vand.
Empower er i lighed med Play og Nuka en dansk designet kajak. Men hvor de andre har et mere legende design er sødygtighed er det overordnede mål i designet af Empower. Her er kajakken til det åbne hav og de lange stræk
Kajakken har et slankt, hurtigt skrog med bæreevne til også at laste til den længere tur, men stadig en manøvredygtig kajak der reagerer let og præcist på kantning og styretag.
Empower har moderat knækspant (soft chine), en lang vandlinje og moderate spring i skroget. Det giver den et langt fart-optimeret skrog der nedsætter energiforbruget, når man ror de lange stræk. Derudover har den virkelig plads til at blive lastet.
Kajakken har runde slanke stævne med tiltagende knækspant midtskibs samt finne til trim.
Luger og cockpit-ring er forsænket i dækket, som alt i alt, giver et rent og strømlinet dæk med godt dræn og et cockpit der er nemt at entre.
Denne kombination af sejlegenskaber giver netop Empower sin gode marchhastighed og evne til manøvrering på vandet - faktisk næsten så let håndteret som traditionelle legekajakker. Arrow Empower havkajak er skabt til de lange kajakture med stor oppakning, og samtidig er der er lagt stor vægt på sødygtighed og et let glid i vandet. Selvom kajakken har en lang vandlinje, så reagerer den let og præcist på kantning og styretag, både pakket til tur og uden oppakning.
Vi har den i:
Fury ́erne både har spring og knækspant betyder, at det er en kajak, der er meget nem at kante, da den har en flad side, man kan støtte på. Når man kanter ændres vandlinjen, og det bliver forstærket af, at kajakken også har spring, hvor enderne af kajakken peger opad. Samlet betyder det, at vandlinjen bliver meget kortere, og at Fury dermed bliver meget manøvredygtig på kant. Her er det en sand fornøjelse at manøvrere rundt, lave teknik, surfe og andet spas.
Fury er generelt bygget med et lavt bagdæk, der gør den egnet til rul. Dog er der sket et eller andet, da de opfandt de forskellige størrelser, for MV har faktisk et højere bagdæk end HV har – selvom det ikke fremgår af specifikationerne.
Kayman producerede oprindeligt kun én variant/størrelse af Fury. Men da kajakken gik hen og blev meget populær introducerede de i 2015 en LV og i 2016 en MV. Det betyder, at der står størrelser på de nye kajakker – så som vores LV og MV, men ikke på de gamle kajakker. Her skal man bare vide, at Fury ́er uden størrelsesangivelse er HV. Fordelen er, at vi nu har en og samme kajak, der passer til både den lille, mellem og større roer.
Vi har den i:
Kayman - Crazy
Kayman Kayaks producerede oprindeligt Fury ́en i én størrelsen (det der nu svarer til en HV) og opfandt så Crazy ́en som en slags lillesøster til Fury. Det var dog en noget hysterisk lillesøster de fik skabt, for Crazy er altså væsentligt mere livlig end Fury .Det er dog generelt en kajak, hvor det er lidt svært at definere, hvilken størrelse, den passer til. Den er nemlig meget kort. Så selvom man godt kan være der i breden, så kan det være vanskeligt, i længden, hvis man har lange ben. StKørrelse HV passer derfor bedst til en roer af mellemstørrelse. Selvom den er bred, så har den nogle meget krumme lårstøtter, der er designet sådan for at gøre det nemt at få god kontakt. Det betyder så samtidig, at man ikke kan være der, hvis man har store lår.
Crazy har desuden mere spring end Fury og også en mere voldsom knækspant. Det gør den velegnet til at blive kantet meget. Den er designet sådan, at den har kanter på halvdelen af sin længde. Det skal forstås sådan, at knækspanten ikke forsætter hele vejen ud i enderne, men stopper lidt før, så man få et bedre glid i vandet. Dette for at forsøge at kompensere for, at den med sin korte længde er en langsom kajak. Skrogformen betyder, at Crazy har en meget kort vandlinje og derfor drejer på en tallerken. Det gør den rigtig sjov til teknik og bølger. Da det generelt er en meget kort kajak, føles det ekstremt nemt at flytte den rundt
Crazy en langsom kajak. Den er dejlig og ro i – men det går i et roligt tempo, pga. den korte vandlinje. Det store spring gør desuden, at den er ganske vindfølsom og har det med at stikke af i vinden, hvis man ikke bruger sine styretag og/eller finnen.
Struer Boats - Frej
Der er tale om en særdeles manøvredygtig kajak, der er optimeret til grønlandsrul, surf, leg i bølger og vanskelige vejrforhold. Den har knækspant, og er derfor nem at kante.
Kajakken reagerer hurtigt på dine bevægelser – men det er også lidt af en vildbasse, for den reagerer nemlig meget kontant på dine bevægelser og ikke mindst vinden. Det betyder på almindeligt dansk, at den meget gerne drejer. Frej har nemlig en meget kort vandlinje, hvilket gør den exceptionel nem at manøvrere. Det gør den rigtig sjov at lege i og giver mulighed for, at den mere øvede roer også udfordres. Da Frej er meget påvirket af vinden er den udstyret med et ekstra langt sværd (finne) – og det er ikke til pynt. Det skal bruges. Her mine damer og herrer skal i lige spidse ører og være opmærksomme. Dette er en kajak, hvor man rent ud sagt er lidt på skideren, hvis man havner i blæsevejr og opdager, at finnen ikke virker.
Når man bruger finnen, vil man opdage det særlige ved Frej, at den så bliver en meget retningsstabil og også er en hurtig kajak – hvilket er anderledes end andre både med kort vandlinje vi kender. Det vil sige, at vi både har en kajak, der kan dreje på en 5-øre og en kajak, man kan få til at holde kurs og fart i fremadroning, Whats not to like!
Frej'en udstyret med et lavt bagdæk, og den er rigtig god at rulle med. Dem der leger med den slags bør med fordel prøve en af de nye kajakker af, næste gang der rulles. Den hjælper nemlig rigtig meget i rullet, da den gerne vil ”rejse sig op igen”.
Frej laster overraskende meget og har minimal modstand ved march. Den kan dermed bruges til sikre komfortable dagsture eller længere ture på havet og langs kysten.
Denne kajak er bygget med henblik på manøvredygtighed og stabilitet i krævende forhold. Dens egenskaber i hårde forhold er legendariske, og derfor bliver den brugt af mange til surf, rockhopping og lignende. Den er af samme grund bygget til at kunne tåle nogle knubs og man mærker med det samme, at der er tale om en solid båd. Der er brugt en særlig teknik, hvor glasfiber og kulfiber er vævet sammen og den er lavet med en meget høj kvalitet epoxy, hvilket gør den ekstra slidstærk. Tiderace har desuden designet deres egen "Tiderace Core Technology" kaldet TCT, hvilket er en særlig måde at lave skrogets sandwich-konstruktion, så det bliver ekstra holdbart.
Det er en kajak, der er velegnet til teknik, og dens "spring" gør den nem at manøvrere og dreje. Kombineret med det særligt afstivede skrog er det en kajak, der reagerer meget på roerens instrukser. Der er en rigtig god siddekomfort i kajakken og god indvendig kontakt. Generelt mærker man, at der er tale om kvalitet - der er en grund til at disse kajakker hører hjemme i den dyrere ende.
Da denne kajak primært er designet til teknik og manøvrering, er det ikke den hurtigste kajak i verden - men den er letroet og har (i forhold til sit design) en forholdsvis lang vandlinje og skyder derfor en ok fart.
Xplore foretrækker det lange træk, uden at der er noget udeladt. Let at rulle, den har fantastisk sporing, hurtig machhastighed og rigelig og nem opbevaring af gear.
Designet er beregnet til hurtig tur, men det er stadig adræt, responsivt og hurtigt. Dens hastighed for et godt turtempo eller hurtig acceleration til at spille i funktioner er ret nyttig.
Tiderace har produceret denne populære kajak, der udmønter sig ved at være en kort, adræt og stabil havkajak designet til stor manøvredygtighed og leg/surf på bølger.
Den har meget kant på den midterste del af skroget, hvilket giver fremragende styreegenskaber og en dejlig flad bund til surf.
Denne meget kontrollerbare båd giver god sikkerhed og sjov for dem, der søger eventyr f.eks. tæt på kysten mellem klipper og sten eller bare ude på havet i bølgerne. Den er naturligvis også super nem, at ro på fladt vand.
Da fokus er på manøvreegenskaberne er det en temmelig kort kajak, og den korte vandlinje betyder naturligvis, at det ikke er verdens hurtigste kajak. Til gengæld reagerer den prompte på dine manøvreringer.
Denne kajak er købt i størrelse high volume og passer til den mellemstore eller større roer.
Vi har den i:
Tiderace Xceed er en hurtig havkajak med en skeg.
Den er også mere manøvredygtig end nogen anden 18' ekspeditionsværdig kajak.
Hvad gør det så hurtigt og manøvredygtigt? Skrogdesign og cockpit-ergonomi. TideRace kajakker har et unikt cockpitdesign, der gør dem mere komfortable og mere effektive at padle.
Som alle TideRace-kajakker er Xceeds bygget ekstremt stive og stærke, så de kan tåle en masse straf. Også nyt for de nye Tiderace modeller er en vægtbesparelse og slaghærdende Vacuum Infused Heat Cured Epoxy-konstruktio. Du vil blive overrasket over, hvor meget nemmere det er at løfte den. Den har et rigtig højt cockpit, så der er massere af benplads.
Current Designs Prana er designet af danske Jesper Kromann-Andersen, som står bag nogle nyskabende og populære kajakdesigns, som han dog ikke har fået den opmærksomhed for, som han har fortjent.
Current Designs Prana er en hurtigs kajak. Det kræver ikke meget at få den op i hastighed og heller ikke meget at holde en god hastighed. Men det er ikke den eneste egenskab, der bør fremhæves: Den er designet med henblik på, at roeren indgår som en del af helheden. Den reagerer på roerens vilje og bevægelser i en grad, som jeg ikke har oplevet i andre kajakker. Og hvis roeren ikke er så øvet, hjælper Prana med at fuldende oplevelsen på vandet. Cockpittet er indrettet, så forskellige ro-stile eller en kombination kan anvendes. Der er eksempelvis plads til, at benene kan bevæges i et mønster, der understøtter kropsrotationen.
Vi har den i:
Current Designs Sisu LV er gennemført kajakkontrol og smukt design. Den er den anden kajak i samarbejdet mellem Current Designs og Jesper Kromann-Andersen, i serien ”Danish Designed Current Designs”. Sisu’en er relativ kort og lidt bred, hvilket giver den fremragende egenskaber til tekniknørderi, leg i bølger og til leg i den lokale ”Rock Garden”.
Danish Designed Current Designs er kajakker skabt i et tæt partnerskab mellem den danske kajakdesigner, Jesper Kromann-Andersen og Current Designs prisvindende designteam. Denne serie af dansk designet kajakker, tager udgangspunkt i den stolte danske tradition for design af kajakker, og sammenfletter en bred vifte af traditionelle stilarter, og skaber dermed sin helt egen stil. Jesper Kromann-Andersen har skabt et nyt niveau af ultra stilfulde kajakker, med optimale egenskaber til danske forhold.
Sisu kajakkerne er designet med en unik blanding af traditionelle stilarter. Det er især skroget på en kajak der definerer dens egenskaber og her skiller Sisu sig ud fra andre kajakker i samme kategori. Den er lavet med en relativ hård skulder og en dyb V-formet køl og en smal forstævn, hvilket giver en kajak som er let at lægge på kant, god til at holde kanten præcist og som har en god primær stabilitet. Stævnens facon gør at kajakken skære mere gennem bølgerne og giver kajakken en god acceleration og forholdsvis høj marchhastighed, i forhold til kajakkens længde. Den har er en markant rocker-profil, som gør kajakken perfekt at håndtere i bølger og ved styretag, samtidig giver den V-formet køl kajakken en sikker retningsstabilitet.
Kajakken er med de detaljer den skal have, for også at kunne fungere til mindre ture med overnatning. Der er 2 store pakrum, centermonteret dagsluge bag cockpittet og det fixe lille handskerum foran. Det lidt høje fordæk, giver ekstra god mulighed for at varierer siddestillingen i kajakken og gør det lettere at få en mere kraftfuld siddestilling. Der er faste lårstøtter og lændestykket er let at tilpasse mens man sidder i kajakken.
Vi har den i:
Nordkapp kajakken er en af de traditionelle engelske kajakker, der blev designet af Frank Goodman til The British Norway Expedition i 1975. Ja du læste rigtigt, denne kajak blev skabt til at ro rundt om Nordkapp og den blev faktisk også brugt til den først tur i kajak rundt om Cap Horn.
Selv med mere end 40 år på bagen er Nordkapp en klassiker, som forsat produceres og sælges i hele verden, fordi det er en helt fantastisk ekspeditionskajak med god plads til alt dit gear, samtidig med at den har rigtig gode manøvreegenskaber, som gør den behagelig at ro over længere distancer. Den reagerer nemt på styretag og har en behagelig sekundær stabilitet, så den ligger godt selv i rigtig store bølger på de store have.
I gennem årene er der blevet lavet forskellige varianter af Nordkapp, og den produceres også i forskellige materialer. De fleste af dem vi har i klubben er i plastik, og dette er en af de modeller, der fungerer rigtig godt i plastik, og hvor man stadig har en fantastisk skrogform. Derudover har plastikken den fordel, at kajakken kan tåle meget mere - fx at sejle på et par sten eller at blive trukket op på en klippekyst med oppakning i.
Vi har også en enkelt Nordkapp LV - altså en low volume, der er mindre end de øvrige. Denne er i glasfiber, og det gør, at skrogformen er mere markant - og dermed mere "kontant" i afregningen på de styretag, du bruger. Glasfibermodellen passer til den mindre til mellem roer i størrelsen.
Etain udspringer af Valleys lange tradition med at bygge ekspeditionskajakker, som startede med Nordkapp kajakken tilbage i 1975. Etain har nu overtaget pladsen som flagskibet af Valleys kajakker til ekspeditionsbrug, men hvor Nordkapp’en er en rendyrket ekspeditionskajak, så er Etain designet til også at være en fremragende kajak til almindeligt hverdagsbrug,
Mange kajakker (herunder Valley´s) er traditionelt designet med den type skrog, man kalder “Fiskeform”, hvilket vil sige, at det bredeste punkt er placeret lidt foran kajakkens center. Mere moderne skrog kandes ”Swede”, og der er det bredeste punkt placeret bag ved kajakkens center. Etain er inspireret af swede, men er bevidst designet med et lidt mere neutral skrog. Det bredeste punkt er derfor lige omkring roerens hofter, hvilket giver en bedre fornemmelse af, hvordan dine bevægelser direkte påvirker kajakkens reaktioner. Den er altså lidt anderledes at ro, end de øvrige Valley kajakker vi har. Mange vil opleve en følelse af at have et lidt bedre glid og fart gennem vandet fordi skrogfaconen gør, at man padler i en lidt smallere del af båden, end i de traditionelle kajakker.
Skroget er designet med en flad v-formet bund og en markeret køl, som giver god retningsstabilitet. Der er en let rockerprofil /spring i kajakken som gør Etain kajakkerne nemme at kante og styre. Derudover har den i lighed med Nordkapp´en en lang vandlinje, som giver god hastighed og retningsstabilitet.
Vi har den i:
Valleys Anas Acuta er klassikeren over dem alle. Det er det tætteste du kommer på den originale skindovertrukne grønlandske havkajak men med nutidens designteknologi og glasfiberskrog. Den er bygget ud fra opmålinger på en af de historiske ”skin-on-frame” grønlandske kajakker, og er tilpasset den europæiske krop (der traditionelt er lidt større end inuitterne).
Anas Acutaen er først og fremmest en grønlandsk kajak. Det ses tydeligt på skrogformen, hvor der er et markant knækspandt og en lang vandlinje, sådan som vi kender det fra Greenland T, Rebel o.l. Dog er den nederste del af skroget anderledes end de fladbundede grønlænderkajakker, da Anas Acuta har en v-form og det der kaldes ”hard chines” i bunden, hvilket er med til at skabe fart i kajakken.
Anas Acuta er engelsk produceret, og man har forsøgt at kombinere det originale grønlandske med det klassiske ”spring” fra de engelske kajakker. Det gør, at kajakkens ender er helt anderledes end en ”normal” grønlandsk kajak, og at der er et spring i kajakken, som gør, at den reagerer meget hurtigt på styretag, kantninger og vind.
Anas Acuta er designet med et klassisk lavt bagdæk, og den er derfor meget nem at rulle.
NDK er et engelsk firma, der blev grundlagt for over 20 år siden og er opkaldt efter sin grundlægger (Nigel Dennis Kayak). Nigel er en verdenskendt kajakroer og instruktør på højt niveau med base i Anglesey North Wales, der designer kajakker med det traditionelle engelske havkajak design, som er kendetegnet ved at være solide, manøvredygtige og meget velegnede til hårde forhold. NDK har i dag skiftet navn og hedder nu Sea Kayaking UK (SKUK).
Romany er en særdeles populær kajak, som blandt andet er elsket for sine manøvreegenskaber. Da kajakken har et stort spring, kan den “dreje på en tallerken”.
Den er designet med et lavt agterdæk som gør den let at rulle, og den har et stort, men meget veltilpasset cockpit, som gør den let at komme ud og ind af i brændingen når det skal gå hurtigt og som sikrer et godt ”greb” i kajakken og dermed en fin kontrol ved kantning mv.
Skottet bag lændestøtten er placeret helt til karmkanten og det gør at man kan tømme kajakken helt for vand ved blot at udføre en T-redning.
Punkterne, hvor gribelinerne er fastgjort, er nedsænkede i dækket så de er plane med overfladen. Det giver et flot og færdigt helhedsindtryk når man kigger hen over dækket, og er også udtryk for den høje kvalitet kajakken er bygget med..
Tahe Marine har flere forskellige kajakker i ”spirit-serien”, hvoraf bayspirit er den mest avancerede.
Bayspirit er skabt til at cruise langs kysten. Det er en slank kajak med lange elegante linjer, en let rund bundform og en lang vandlinje. Det giver et lettere glid i vandet, så kajakken føles hurtig.
Bunden er dog ikke mere rund, end at der stadig er en god stabilitet i kajakken. Den er nemlig designet med fokus på stabilitet, og det gør det til en letroet kajak for de fleste.
Kajakken har stort set ikke noget spring, men er temmelig lige i skroget. Sammen med den lange vandlinje gør det, at den låser sig fast i vandet, og ikke påvirkes så meget af sidevind, som nogen af de mere legesyge kajakker vi har i klubben. Den bliver så at sige nogenlunde der, hvor den har fået besked på at ro.
Cockpittet er komfortabelt og har gode lårstøtter, der blandet andet giver godt kontakt når kajakken kantes. Det er også en nem båd at rulle. Det er ikke det, den er bygget til, men den har et forholdsvis lavt bagdæk og en god kontakt til lårstøtterne, så den er nem nok at rulle.
Dette er en forholdsvis hurtig og samtidig letroet kajak. Perfekt til de længere ture gennem havnen.
Tahe Marine har produceret serien ”Reval”, der består af flere kajakker i engelsk stil, hvoraf Reval Mini er den mindste. Engelske kajakker kender vi også fra Valley- kajakkerne. At Reval er i engelsk stil betyder at fabrikanten har kopieret nogle af de egenskaber, som de engelsk fabrikanter har udviklet. I England har man nogle ganske barske kyster med masser af klipper, bølger, vind og tidevand. Derfor er engelske kajakker bygget til at kunne tåle lidt af hvert. For at kunne manøvrere i bølger og strøm har de engelske kajakker det, der kaldes ”Rocker” – eller på dansk ”Spring”. Det er udtryk for den grad af bananfacon kajakken har og som løfter primært spidserne af kajakken fri af vandet. Vi har altså at gøre med en skrogfacon, med en afkortet vandlinje.
Reval Mini har et meget markant rocker/spring – altså en kort vandlinje med spidserne frie af vandet. Det gør, at kajakken er nem at manøvrere, og at den nemt vil dreje, når man ønsker det. Til gengæld kan den være lidt svær at holde retningsstabil i blæst, indtil man får styr på sin teknik. Indtil da kan man få god hjælp af finnen.
Reval Mini er bygget med vægt på alsidighed. Skrogformen er god til teknik og leg i bølger, men den er også letroet og har plads til en del grej, så man kan tage på langtur. Den er med andre ord det man traditionelt kalder for en allround-kajak, der kan lidt af det hele uden at være bygget specifikt til én ting.
Seahunter s. dagens lys i 2012 og som er produceret med plads til den større roer.
Den er designet med en blød knækspandt og det der kaldes en soft chine linje. Det betyder, at den forreste del af skroget har afrundede former, som i glidende overgang bliver mere kantet ned over agterskibet. Det er en måde at give kajakken god hastighed og samtidig lidt af de gode manøvreringsegenskaber, som vi kender fra kajakker med hard chine såsom de smalle grønlandske kajakker. Seahunter har desuden et let spring, der er med til at gøre den manøvredygtig samt en let v-formet bund der giver kajakken fart.
Det er en rigtig god allround kajak, der har en god fart og er nem at manøvrere. Den har både en god primær og sekundær stabilitet – og det er en kajak, der opfører sig forudsigeligt. Den reagerer på det du beder den om, men ikke mere markant end at du kan nå at skifte mening uden at blive smidt af. Der er desuden plads til at pakke en masse grej, så det vil være et udmærket bud for dig, der gerne vil på tur.
Kajakken er designet til dig der vil have mest muligt ud af din havkajak i alle forhold. Takket være den markente knækspant og spring, giver Norse Bylgja dig perfekte sporing i både bølger og på roligt vand. Dette sikre dig fuld kontrol over kajakken og den lyder dit mindste vink. Kajakken har sænkefinne i kølen, som understøtter kajakkens naturlige sporing og reducere påvirkning af bølger og vind fra siden.
Norse Bylgja måler 520 cm. i længden og 55 cm. i bredden, hvilket giver en rigtig god hastighed på de længere ture, samt at kajakken accelerere hurtigt, selv med smalle pagajblade. Springet på kajakken giver dig følelesen af at du vugger behageligt og sikkert når du skærer markente bølger, og når du kanter kajakken i sving, reagere Bylgja lynhurtigt og har en meget lille venderaduis.
Kajakken er designet til dig der vil have mest muligt ud af din havkajak i alle forhold. Takket være den markente knækspant og spring, giver Norse Idun dig perfekte sporing i både bølger og på roligt vand. Dette sikre dig fuld kontrol over kajakken og den lyder dit mindste vink. Kajakken har sænkefinne i kølen, som understøtter kajakkens naturlige sporing og reducere påvirkning af bølger og vind fra siden.
Norse Idun måler 485 cm. i længden og 54 cm. i bredden, hvilket giver en rigtig god hastighed på de længere ture, samt at kajakken accelerere hurtigt, selv med smalle pagajblade. Springet på kajakken giver dig følelesen af at du vugger behageligt og sikkert når du skærer markente bølger, og når du kanter kajakken i sving, reagere Idun lynhurtigt og har en meget lille venderaduis.
Greenland T er næsten samme kajak som Greenland T som fra Tahe og Zeguk da de skrogmæssigt er ens.
I daglig tale ville man betegne Greenland T om en grønlandsk kajak – men den er faktisk kun grønlandsk inspireret. En ægte grønlandsk kajak er nemlig lavet med træskelet og lærred/skind. En såkaldt ”Skin-on-frame” kajak. Så Greenland T er en moderne wanna be. T ́et i Greenland T står for touring, fordi den er bygget til at tage på tur i.
Kajakkens bund har en let V-form og der er en lang vandlinje, hvilket gør den temmelig hurtig. Derudover har den et meget markant knækspant, der gør den nem at kante og dermed dreje. Derudover har Greenland T et rigtig dejlig lavt bagdæk, der gør den nem at rulle.
Greenland T opfører sig anderledes i bølger, end mange af klubbens andre kajakker. Hvor fx de engelske kajakker har spring (bananfacon) der løfter enderne fri af vandet, så de søger over bølgerne, så er de grønlandske kajakker meget mere lige i skrogformen. Det betyder, at Greenland T nemt sætter stævnen ind i vandet og bølgerne foran sig. Når kajakken låser sig i vandet bliver den meget retningsstabil, men kan samtidig være vanskelig at manøvrere i bølger. Her skal man være lidt mere øvet teknisk, så man udnytter kajakkens kanter og bølgerne. Man bør desuden være klar over og tryg ved, at det ikke er usædvanligt, at fordæk og/eller bagdæk kommer under vand, hvis man er i bølger.
Greenland T er næsten samme kajak som Greenland T som fra Tahe og Zeguk da de skrogmæssigt er ens.
I daglig tale ville man betegne Greenland T om en grønlandsk kajak – men den er faktisk kun grønlandsk inspireret. En ægte grønlandsk kajak er nemlig lavet med træskelet og lærred/skind. En såkaldt ”Skin-on-frame” kajak. Så Greenland T er en moderne wanna be. T ́et i Greenland T står for touring, fordi den er bygget til at tage på tur i.
Kajakkens bund har en let V-form og der er en lang vandlinje, hvilket gør den temmelig hurtig. Derudover har den et meget markant knækspant, der gør den nem at kante og dermed dreje. Derudover har Greenland T et rigtig dejlig lavt bagdæk, der gør den nem at rulle.
Greenland T opfører sig anderledes i bølger, end mange af klubbens andre kajakker. Hvor fx de engelske kajakker har spring (bananfacon) der løfter enderne fri af vandet, så de søger over bølgerne, så er de grønlandske kajakker meget mere lige i skrogformen. Det betyder, at Greenland T nemt sætter stævnen ind i vandet og bølgerne foran sig. Når kajakken låser sig i vandet bliver den meget retningsstabil, men kan samtidig være vanskelig at manøvrere i bølger. Her skal man være lidt mere øvet teknisk, så man udnytter kajakkens kanter og bølgerne. Man bør desuden være klar over og tryg ved, at det ikke er usædvanligt, at fordæk og/eller bagdæk kommer under vand, hvis man er i bølger.
Vi har den i:
Greenland T er næsten samme kajak som Greenland T som fra Tahe og Rebel da de skrogmæssigt er ens.
I daglig tale ville man betegne Greenland T om en grønlandsk kajak – men den er faktisk kun grønlandsk inspireret. En ægte grønlandsk kajak er nemlig lavet med træskelet og lærred/skind. En såkaldt ”Skin-on-frame” kajak. Så Greenland T er en moderne wanna be. T ́et i Greenland T står for touring, fordi den er bygget til at tage på tur i.
Kajakkens bund har en let V-form og der er en lang vandlinje, hvilket gør den temmelig hurtig. Derudover har den et meget markant knækspant, der gør den nem at kante og dermed dreje. Derudover har Greenland T et rigtig dejlig lavt bagdæk, der gør den nem at rulle.
Greenland T opfører sig anderledes i bølger, end mange af klubbens andre kajakker. Hvor fx de engelske kajakker har spring (bananfacon) der løfter enderne fri af vandet, så de søger over bølgerne, så er de grønlandske kajakker meget mere lige i skrogformen. Det betyder, at Greenland T nemt sætter stævnen ind i vandet og bølgerne foran sig. Når kajakken låser sig i vandet bliver den meget retningsstabil, men kan samtidig være vanskelig at manøvrere i bølger. Her skal man være lidt mere øvet teknisk, så man udnytter kajakkens kanter og bølgerne. Man bør desuden være klar over og tryg ved, at det ikke er usædvanligt, at fordæk og/eller bagdæk kommer under vand, hvis man er i bølger.
Zegul fandt ud af, at den ellers noget så populære Greenland T var en anelse bette i det for en stor gruppe kajakroere. Eksempelvis for de høje og lidt større mænd, som kommer til at sidde meget fastlåst i den med benene. Denne disharmoni mellem kajakken og roernes størrelse bliver forstærket af, at man sidder med mere strakte ben i en grønlandsk inspireret kajak end i andre havkajakker, hvor der er mere plads til den velkendte ”frøstilling”.
Greenland GT rummer nemlig ekstra plads i cockpittet, hvilket giver plads til en større person og til en mere bekvem siddestilling med reel plads til benene. Det gør det behageligt (og dermed muligt) for den lidt større roer at tage på længere ture. Desuden giver den ekstra volumen i Greenland GT mulighed for at pakke en del mere gear til fx weekendture, hvilket kan være lidt svært at få plads til i en Greenland T.
Greenland GT har den klassiske grønlandske facon blot større. Dvs. en lang, forholdsvis lige kajak med en lang vandlinje. Det gør Greenland GT retningsstabil og hurtigere på vandet. I lighed med Greenland T skærer GT ́eren sig ind i bølger og låser sig dermed mere fast i vandet, end kajakker med spring (bananfacon).
Greenland GT er lidt længere og har en større cockpitåbning end T-modellen og er en god allround kajak i grønlandsk design med lavt for- og bagdæk. Ud over at dette gør den velegnet til rul (for den større roer), vil det lave skrog gøre den temmelig neutral i vind og bølger samt give den der fede fornemmelse af at være tæt på havet og tilbage til der, hvor det hele startede med kajakdesign....
plastik
Aquanaut er i lighed med Nordkapp en engelsk designet kajak og den første model så lyset for mere end 30 år siden. Men det er også cirka her at ligheden mellem Nordkapp og Aquanaut stopper…
Aquanaut har en helt anden skrogform end Nordkapp med bl.a. mindre bov og agterstavn. Det gør at Aquanaut er mindre påvirkelig af sidevind – men betyder også samtidig, at den ikke er lige så nem at manøvrere.
Man kan lidt kækt sige, at Aquanauten er en lidt mere tilgivende kajak end Nordkappen. Det skal forstås på den måde, at Aquanaut er en mere letroet kajak, der ikke stikker af i vinden og hvor man kan slippe afsted med at lave dårlige/upræcise styretag uden at kajakken smider dig af. Den ekstra stabilitet gør det til en rigtig god kajak til at få trænet bølger eller styretag og udvikle dig som roer.
For dig der vil på langtur kan du glæde dig over, at Aquanaut har en let V-formet skrogform og en lang vandlinje, hvilket gør kajakken forholdsvis hurtig.
Samtidig er der plads til en masse bagage.
Vi har den i:
Nordkapp kajakken er en af de traditionelle engelske kajakker, der blev designet af Frank Goodman til The British Norway Expedition i 1975. Ja du læste rigtigt, denne kajak blev skabt til at ro rundt om Nordkapp og den blev faktisk også brugt til den først tur i kajak rundt om Cap Horn.
Selv med mere end 40 år på bagen er Nordkapp en klassiker, som forsat produceres og sælges i hele verden, fordi det er en helt fantastisk ekspeditionskajak med god plads til alt dit gear, samtidig med at den har rigtig gode manøvreegenskaber, som gør den behagelig at ro over længere distancer. Den reagerer nemt på styretag og har en behagelig sekundær stabilitet, så den ligger godt selv i rigtig store bølger på de store have.
I gennem årene er der blevet lavet forskellige varianter af Nordkapp, og den produceres også i forskellige materialer. De fleste af dem vi har i klubben er i plastik, og dette er en af de modeller, der fungerer rigtig godt i plastik, og hvor man stadig har en fantastisk skrogform. Derudover har plastikken den fordel, at kajakken kan tåle meget mere - fx at sejle på et par sten eller at blive trukket op på en klippekyst med oppakning i.
Vi har den i:
Gemini SP er en rigtig interessant havkajak fra engelsk Valley. Den er ideel til dig, der gerne vil ud og flytte grænser.
De nye korte havkajakker som Gemini SP, Aries og Delphin inspirerer til leg, surf og teknik – men kan på grund af et fornuftigt skrog-design og sænkekøl, stadig sagtens holde fart og retningsstabilitet nok og følge med til almindeligt tur-tempo op til de 6 km/t. Whats not to like ??
Klubben har investeret i en Gemini SP i plastik. Det er en kajak, der er særdeles velegnet til leg i bølgerne og perfekt i deciderede surfzoner. Det skyldes først og fremmest at den er kort, og har et markant ”spring”, så den er nemmere at flytte i bølgerne. Det bliver forstærket af at den har en forholdsvis stor volumen i forenden, hvilket giver et rigtig godt ”løft” i båden. Disse egenskaber gør også Gemini SP velegnet, hvis man skal udforske klippekyst / rockhopping og i strømmende vand.
Med Gemini SP får du en manøvredygtighed, der i den grad inspirerer til mere leg og sjov – en væsentlig parameter for kajakinstruktører.
Er du nyere i kajak, så kan du stadig sagtens ro en Gemini SP på fladt vand, og prøve at lege med manøvredygtigheden der.
Avocet er produceret af engelske Valley og er en klassisk kajak til den mindre roer
Avocet kan bedst beskrives som en kompakt havkajak, der ikke går på kompromis med ydeevnen. Den er på samme måde som Nordkap en lækker kajak der er let at styre og alsidig. Man kan groft sagt se Nordkapp som storebror og Avocet som lillesøsteren. De har begge nogle lækre manøvreegenskaber på vandet men passer til forskellig størrelse roere. Avocet er til den mindre roer.
Der er tale om en kajak, der er bygget til leg og teknik. Den har et fornuftigt (men ikke enormt) spring - altså den der bananfacon, hvilket gør den manøvredygtig i vandet. Dertil kommer, at der er tale om en kort kajak, så den har en kortere akse at dreje om end f.eks. Nordkapp, men det gør så samtidig, at den ikke er nær så hurtig som Nordkapp.
Det er en kajak, som er velegnet til surf og leg i bølger. Den er nem at håndtere og god på bølgerne. Derudover har avocet den fordel, at den er fantastisk at rulle i – hvilket man uvægerligt kommer til i en surfzone.
Delphin er en havkajak fra P&H, der er lavet specielt til sjov i bølger. Den er nem og rar at ro på fladt vand, og den har vist sig som en virkelig god allround dagturs-kajak, men det er især i bølger. at den udmærker sig ekstraordinært.
Kan du lide at lege i din kajak, elsker du at lave grønlændervendinger og tage ud, når der er bølger, så bør du prøve Delphin. At den så også er nem at ro på fladt vand og perfekt til en weekendtur, det er bare en ekstra bonus! * Cockpittet er flyttet tilbage og bagenden gjort dyb og lige, hvilket giver god retningsstabilitet og forlænger vandlinien. Det giver bedre hastighed gennem vandet. * Et godt spring i skroget (bue i skrogets længderetning) giver fantastisk manøvredygtighed. * En næse med god volumen designet med masser af løft, så den afviser vandet og hurtigt kommer ud af bølgerne. * Markant knækspant skrogfacon (en skarp kant i hver side af bunden) giver stor stabilitet og en god planende overflade i bunden, når du surfer bølger. Samtidig giver det bedre respons, når du kanter kajakken..
Boréal Designs er et canadisk firma, der har produceret kajakker i mere end 25 år. En af deres populære serier er "Baffin", der rummer en alsidig og manøvredygtig kajak, som produceres i tre forskellige størrelser. P1 til den mindre roer, P2 til den mellemstore roer og P3 til den større roer.
Boreals Baffin-serie er kendt og værdsat som kajakker med utrolig flot finish og en god balance mellem manøvreegenskaber, stabilitet og hastighed. De er forsynet med Boreal Designs naturgummiluger, som er meget lette at benytte selv med kolde fingre. Havkajakken har desuden Boreals eget sværdsystem, som ligeledes er meget let at håndtere. Derudover har den et særligt system bag cockpittet, hvor man kan spænde pagajen fast, når man laver selvredninger.
Det lave agterdæk gør det let at få kroppen tilbage under rul og godt surf, og det er nemt at komme op i den efter en tur i baljen.
Boreal Designs har med Baffin-serien formået at lave en plastkajak med et forfinet knækspandt, der giver et rigtigt godt forhold mellem manøvre, balance og fart.
Det er en kajak som passer godt på sin roer, med egenskaber der tiltaler mange begyndere. Man kan føle sig trygge ved at kante kajakken, fordi den leverer en solid sekundær stabilitet. Det betyder at man nemmere fanger teknikken i at manøvrere effektivt. De små roere fra omkring 60 kilo trives godt i MV, og større personer på 90-100 kilo har stadig en oplevelse af god siddekomfort og stabilitet i HV-udgaven.
Når kajakken er på flad bund og fladt vand, oplever man en moderat primær stabilitet. Der er en lille anelse af “V” midt på bunden som gør at kajakken ikke er helt “død”. Den kan tiltes en smule ved at skifte vægten i sædet, hvilket absolut er positivt. Det er ikke en følelse af utryghed, fordi når du kommer længere væk fra flad bund, så mærker du at kajakken bliver mere stabil.
Når du kanter kajakken, føler du en tydelig "modstand" mod at tippe over, og ved meget tydeligt hvor du har kajakken henne. Det kommer til udtryk i en ulastet Unplugged, og stabiliteten bliver bare endnu større når den bliver lastet.
Unplugged er ikke nogen “snurretop” - når du kanter en Unplugged får du et kontrolleret, energibesparende sving, der indbyder til at gå på teknik-opdagelse. På flad bund er kajakken mere retningsstabil, og med finnen kan den trimmes til at holde retningen i alt fra modvind til medvind.
Nuka kajakkerne fra Zegul Arrow er designet til både tur og leg. Selvom kajakkerne er relativ korte, så har de en god retningsstabilitet og den tydelige rocker i skroget, gør at den er let at styre, også ved leg i bølger og til træning med teknik. Skroget er designet med en bløde skulder og for at give en mindre kontakt med vandet. Dette er for at opnå en god acceleration og et lettere glid i vandet.
Kajakken har et cockpit med et komfortabelt og polstret sæde og en keyhole åbning med faste lårstøtter. Den gode keyhole åbningen gør det nemt at komme ind og ud af kajakken og de faste lårstøtter giver god kontakt med kajakken.
Det er en kajak der passer til roeren som søger en elegant og lækker plastik kajak, der kan bruges til hverdag, længere ture og til leg med teknik og i bølgerne.
Vi har den i:
Leo er en af de nyeste havkajak modeller fra P&H.
Kajakken er designet til let øvede, som gerne vil udvikle deres teknik og færdigheder på vandet.
Kajakkens skrog har følgende egenskaber: Moderat V-formet bund med lidt spring (bue i længderetningen). Giver stabilitet og tryghed, retningsstabilitet, manøvredygtighed og kontrol under alle forhold. Lang vandlinie giver godt glid og god marchfart på tur. God volumen i stævnen giver godt løft i bølger og en mere tør kajak. Slank bagende hjælper med at styre bagenden og holde den i bølgen, så stævnen kan løfte sig ved surf.
Rimelig pæn volumen giver plads til at dit udstyr i kajakken, når du tager på tur. Lav bagkant på cockpittet gør det lettere at lave grønlændervendinger, og gør det lettere at entre kajakken efter en kæntring. Super komfortabelt Connect sæde med postrede lårstøtter og super nem justering af rygstøtten, mens du sidder i kajakken, giver uovertruffen siddekomfort.
Vi har den i:
En kajak der er tænkt til dags- og weekend ture, men hvis man skulle være længere tid afsted er det heller ikke umuligt i denne model. Virgo er den perfekte kajak til folk der er meget allroun i deres brug af kajakken. Virgo har en længde der giver en rimelig hastighed og samtidig er den meget manøvredygtig. Dens størrelse gør også den er nemmere at håndtere på land eller når den skal på bilen. Det kompakte design og knækspandt formen gør kajakken nem at styre. Kajakken har lavt bagdæk der gør den nem at komme ned i og det hjælper også hvis man har lyst til at lege med grønlænder rul.
P&H´s velkendte sædekonstruktion der giver en god komfort og justerbar støtte.
Vi har den i:
Vortex er en super stabil, lækker og virkelig robust plast havkajak. Og endnu mere miljøvenlig end forgængeren, da den fra 2024 er lavet i 50% genbrugsplast.
Kajakken er med sin bredde på 57 cm. og flade bund meget stabil og har en fremragende primær stabilitet, som mange nybegyndere sætter pris på.
Den har også en høj sekundær stabilitet, hvilket er ideelt for nybegynderen der gerne vil udfordre teknik og kante kajakken. Måske lidt leg i bølgerne.
Kort sagt giver den plads til at vokse i niveau som roer, uden at vokse fra kajakken, selv om man bliver rutineret.
Kajakken har to langsgående riller, som giver en god retningsstabilitet når man er på tur.
Kajakkens længde på 505 cm. giver en god balance mellem fart og manøvredygtighed.
Fordækket er relativt højt (som giver god plads til benene), hvilket øger komforten på tur.
Den er desuden designet til et effektivt ro-tag.
Alt dette sammenlagt gør kajakken meget alsidig i anvendelsen.
Rainbow Kayaks er et italiensk firma og deres Laser kajak er primært designet til rekreative formål. Kajakken er ideel til udlejning, på ferieresorts og lignende, da den både er meget holdbar, har en høj slutstabilitet og er retningsstabil. Det er også derfor, at der er mange der har indk.bt denne kajak til klubbrug.
Laser kajakken er den bredeste kajak vi har i klubben, så den kan være valget for de roere, der er store i bredden. Derudover er det også den mest stabile kajak vi har – så der er ogå en del ”hygge-roere” der vælger denne til turen gennem kanalerne. Kajakken har til gengæld den ulempe, at den hører til blandt de tungere kajakker, og det gør den lidt ”tung at danse med”, hvis man fx m.der en instruktør, der synes at det er fedt at få sine kursister til at kante i lang tid og ro rundt og rundt og rundt…
Laser bruges ofte, når der er gæster med ude at ro. Det skyldes netop at den er hårdfør og at den er meget stabil. Der findes ikke d.rlige kajakker – men kajakker til forskellige formål. Laser er en god kajak til nybegynderen, sommerhusroeren og andre der ønsker en rekreativ tur - men den er altså ikke velegnet til avanceret tekniktræning eller rul selvom den da kan bege dele. Den er simpelthen bygget til et andet formål.