Vores andet klubhus i Radiomarken ved Bagsværd Sø


Klubben er medlem af Københavns Kajakkreds og kredsen har et hus i Radiomarken ved Bagsværd Sø. Det har vi adgang til. 

Adresse: Valdemar Poulsens vej, 2800 Lyngby.   Der er ikke noget husnummer, men det ligger på højre side, når man ankommer. Det ligger sammen med en række andre kajakhuse. Huset kan i Google Maps findes som "Kajak TCB".

Adgang og reservering: Huset er fælles for alle medlemmer af klubber, der er medlem af Københavns Kajakkreds. Det kan ikke reserveres, så giv plads til andre, der er der samtidigt med dig. Ofte vil de bare bruge omklædningen, så det plejer ikke at være et problem, at der er andre der er i huset samme dag. Der må ikke overnattes i/ved huset.

Faciliteter i huset: Der er omklædningsrum med toilet og bad. Huset har et stort opholdsrum med bordplads til ca 10 personer. Her kan man få varmen, spise madpakken og lave kaffe/te. Der er også køleskab.

Rovandet: Huset ligger ca 100 meter fra en bådebro i bunden af Bagsværd Sø, hvor man kan sætte kajakkerne i vandet fra. Fra søen kan man ro ind på Mølleåen og derfra komme videre til Lyngby Sø, eller man kan ro op ad Mølleåen med dens skovklædte brinker og komme til Furesø. Rovandet er fint både for tur- og havkajakker. 
Bemærk at vandet ved bådebroen om vinteren fryser til meget før vandet i Københavns Havn. Så man kan risikere, at man ikke kan komme ud, selvom der intet is er ved vores eget klubskur.

Der er ikke noget udstyr i huset, så du skal have alt med derud.

Nøgle: Klubben har to nøglebrikker til huset. Skriv til bestyrelsen på info.kbhkajak@gmail.com, hvis du vil låne en nøgle.

 


Nyd turen og muligheden for at lune dig indendørs.

Her ligger huset: Valdemar Poulsens vej. Søg på "Kajak TCB" i Google Maps.
Der er to omklædningsrum med bad

Glade roere ved det varme klubhus

Glade roere ved det varme klubhus

Opholdsrummet med varme, køleskab, elkoger/kaffemaskine og plads til ca 10 personer .

For enden af stien ligger bådebroen

Mølleåen mellem Furesø og Lyngby Sø

Der er overbæring mellem Mølleåen og Furesø

Hov, vandet er hårdt